* en gennemsnitlig temperaturstigning på 3 til 4oC med de største stigninger om efteråret * større gennemsnitlig nedbør med mere nedbør om vinteren (25-50 %), mindre om sommeren (10-25 %) og med mulighed for længere tørkeperioder. Nedbøren og afstrømningen er steget over de seneste 80 år * større sandsynlighed for flere episoder med kraftig regn og ca. 20 % øgning af intensiteten i de ekstreme hændelser * en længere vækstsæson * fordampningen stiger med 2-3 % * tendens til mere vind fra vest og en mere østlig placering af stormfronter over Nordatlanten, hvilket giver en højere stormfrekvens over Danmark
Hvis dette sker, har det en række konsekvenser for det danske vandmiljø. De fleste resultater peger på en forværring af miljøtilstanden - enkelte resultater kan tolkes positivt.
Vandløbene og tab af næringssalte fra land Miljøtilstanden i danske vandløb afhænger i dag først og fremmest af de fysiske forhold, hvor udretninger, opgravninger, spærringer og anvendelsen af de vandløbsnære arealer spiller den største rolle. I et varmere og vådere fremtidigt klima må vi forvente:
* Om vinteren og i det tidlige forår vil mere nedbør og flere ekstreme regnhændelser give flere oversvømmelser i ådalene. * Lavere nedbør om sommeren vil betyde, at flere østdanske vandløb bliver truet af lav vandføring og udtørring. Dette vil få negative konsekvenser for plante- og dyreliv, hvor især iltkrævende insekter og fisk (ørred og laksefisk) vil få dårligere vilkår. En højere temperatur vil i sig selv betyde et lavere indhold af ilt og generelt sætte laksefisk og rentvandsorganismer under pres. * En højere årlig gennemsnitstemperatur vil betyde, at vi sikkert vil miste nogle af de koldtvandsarter, der i dag er knyttet til kildebække. Nye arter vil kunne indvandre fra syd, og da der er flere arter syd for Danmark end mod nord, vil der være mulighed for flere arter i fremtidens vandløb. Et rigere dyre- og planteliv forudsætter dog, at de nye arter kan spredes og ikke hindres af dårlige fysiske betingelser i vandløbene. * Udvaskningen af næringsstoffer fra landjorden er aktuelt og også i fremtiden det store problem for det danske vandmiljø. Der er en klar sammenhæng mellem arealanvendelse, afstrømningens størrelse og den mængde af næringsstoffer, der transporteres i vandløbene til søer, fjorde og de danske farvande. Alt andet lige vil der skulle gøres en ekstra indsats for at nedbringe belastningen med næringsstoffer, da tabet af fosfor og kvælstof vil stige henholdsvis 5-10% og 10-15%. * Hvis landbruget vil øge udbyttet i takt med øget temperatur og atmosfærens stigende indhold af kuldioxid kræver det øget tilførsel af gødning (og forbrug af pesticider). * Vi kan klart identificere et problem, hvor det vil være hensigtmæssigt at starte med miljøplanlægning og handling nu. En oplagt mulighed vil være at leve med flere oversvømmelser i ådalene, hvor der kan ske en tilbageholdelse af udvaskede partikler og næringsstoffer samt fortsætte med at udvide arealet af dyrkningsfrie zoner langs vandløbene.
Søerne De fleste danske søer er lavvandede og næringsrige. I fremtidens klima med højere temperatur og større udvaskning af næringsstoffer bliver det sandsynligvis sværere at opnå en "god økologisk tilstand" som det formuleres i vandrammedirektivet.
* En højere temperatur vil give bedre vilkår for karpefisk og dårligere vilkår for rovfisk, hvilket giver mere uklart vand i søerne. * Højere temperatur, især i sammenhæng med øget eller uformindsket belastning med næringsstoffer, betyder større risiko for længerevarende perioder med dominans af blågrønalger, der kan være giftige. * Højere temperatur om sommeren øger den interne belastning med fosfor, hvilket skaber uklart vand. Det er usikkert, om den højere vintertemperatur og den øgede gennemstrømning virker modsat. * Store vandplanter vil få en længere vækstsæson, hvilket kan modvirke andre forhold, der skaber uklart vand. Det kræver dog en vandkvalitet, der i sig selv fremmer vandplanter, og det har vi ikke i rigt mål. * I store og dybe søer vil perioden med lagdeling af vandmasserne fra forår til efterår forlænges, og lagdelingen vil blive stærkere. Dette øger klart risikoen for lange perioder med iltsvind, dårligere forhold for bundens dyr og dermed for fisk, samt større frigivelse af fosfor fra bunden. Helt klart forhold, der trækker i den forkerte retning.
Kystvande og havet De indre danske farvande og mange fjorde har en lagdeling af vandet, som ikke kun styres af temperaturen og vindforholdene, men i høj grad af forskelle i saltholdighed mellem bundvandet og overfladen. Da belastningen med næringsstoffer fra land samtidig er stor, skabes ideelle betingelser for iltsvind. Vore undersøgelser og modeller viser:
* At havet omkring Danmark sandsynligvis vil modtage flere næringsstoffer med en øget afstrømning, hvilket i sig selv øger risikoen for iltsvind * Vore modeller viser, at øget temperatur og især udstrømningen af mere ferskvand fra Østersøen vil fordoble det areal, der udsættes for iltsvind, og der kan opstå mindre områder med permanent iltsvind. * Opblomstringen af alger om foråret vil komme tidligere, men det er usikkert, om algernes biomasse vil øges og dermed forøge risikoen for iltsvind senere på sæsonen. * Den ændrede temperaturer mellem vandet i overfladen og bunden har konsekvenser for den måde næringsstoffer blandes og fordeles i Nordsøen. Vore modeller viser, at de dybe forekomster af alger ved Dokkerbanken (og andre steder) kan svækkes og dermed ikke tiltrække de små krebsdyr, der udgør den væsentlige føde for nogle fisketyper, så som sild. * Også temperaturen i sig selv vil ændre sammensætningen af plante- og dyrelivet i vore farvande. Bl.a. vil nye og normalt mere sydlige fiskearter blive mere hyppige. * Torsken lever omring Danmark og i Nordsøen på sydgrænsen af dens udbredelsesområde, derfor tegner torskens fremtid på vore breddegrader sig ikke lys. I Østersøen vil også de ændrede saltforhold få negativ betydning for torsk og især klækningen af æg.
Vadehavet I de beregnede klimaændringer forventes havet omkring Danmark at stige med ca. 50 cm frem til år 2100, mest på grund af vands udvidelse ved højere temperaturer. Lavtliggende områder må i fremtiden tåle flere oversvømmelser, og transporten af materiale langs kysten kan blive ændret. Hvad med Vadehavet, et af vore meget store naturområder?
* Vore målinger og modeller viser, at vadehavet tilføres materiale med en hastighed, der kan følge med et stigende havniveau. Vadehavet "drukner" ikke.
News 
Market Data 
Discover 
AI
