InvestorsHub Logo
Post# of 4274
Next 10
Followers 0
Posts 54
Boards Moderated 0
Alias Born 05/08/2008

Re: humle post# 3379

Thursday, 06/05/2008 11:38:16 AM

Thursday, June 05, 2008 11:38:16 AM

Post# of 4274
Er I enige i dette???

Citat:
Analyse
Kina trækker verdensøkonomien fremadVerdensøkonomiens tektoniske plader er i bevægelse. Mens USA står foran en afmatning, er Kina blevet lokomotivet, der fører an i den globale vækst 3. november 2007Af: Martin Gøttske
BEIJING – »Det gamle mundheld, at hvis USA nyser, så vil resten af verden blive forkølet, er fortsat relevant,« hed det tidligere i år i en rapport om verdensøkonomiens helbred fra Den Internationale Valutafond. Det er en advarsel, der nu burde virke faretruende: Et haltende amerikansk boligmarked og nervøse amerikanske forbrugeres stigende tendens til at holde mere på pengene giver risiko for en større økonomisk afmatning i USA.

Men den hastigt voksende kinesiske økonomi har styrket omverdenens immunforsvar i en sådan grad, at en amerikansk krise ikke længere behøver have den samme skadelige effekt på verdensøkonomien som tidligere.

I de sidste mange år har de amerikanske forbrugere været lokomotiv for verdens økonomiske udvikling. Men med Kinas og andre voksende asiatiske økonomiers vækst, er der nu flere lokomotiver til at trække verdensøkonomiens vogntog fremad. Vækst og investeringer sker i stigende grad udenom USA.

Læs mere om
Kina

USA
Nyt lokomotiv
I år vil Kina for første gang vippe USA af pinden som det land, der står for den største andel af global BNP-vækst ifølge en beregning, der er baseret på den officielle vekselkurs. Målt ud fra købekraftsparitet, der mere præcist angiver et lands økonomiske værdi og neutraliserer det faktum, at den kinesiske valuta er betydeligt undervurderet, har Kina allerede i lang tid været foran USA på det punkt.

Målt ud fra den målestok vurderer Standard & Poor’s, at Kina vil stå for 33 procent af væksten i det globale bruttonationalprodukt i år. USA’s andel vil ligge på niå procent. Også Indien overhaler USA med en andel på 12 procent.

Den kinesiske økonomi er tilsyneladende ustoppelig. Beijing har netop annonceret, at landets økonomi voksede med 11,5 procent i tredje kvartal af i år. Et tal, der præsenteret isoleret er imponerende, men bliver endnu mere fænomenalt, når man medregner den generelle usikkerhed, der for tiden omgiver den globale økonomi, skabt af krisen i USA.

Magtskifte
Det skal ikke glemmes, at amerikanske forbrugeres købekraft fortsat er fire gange større end de kinesiske og indiske tilsammen. Og selvom den kinesiske økonomi vokser fire gange så hurtigt som den amerikanske, så er den fortsat kun omkring kvart så stor.

Men tendensen er klar. Tallene er tegn på et skifte i global økonomisk magt, som betyder, at verdensøkonomien nu er langt mindre afhængig af blot en enkelt økonomisk supermagt – og dermed ikke er så udsat for pludselige opbremsninger i USA.
Kinas fremdrift kan derfor vise sig stabiliserende for verdensøkonomien.

Bag Kinas voksende styrke er et hurtigt voksende handelsoverskud og en højspændt økonomisk vækst. Siden 1978 er økonomien vokset med næsten 10 procent om året i gennemsnit.

Mere indflydelse
Samtidig med at Kina vokser, vil landet komme til at betyde mere og mere for resten af verden. Også politisk. Regeringen i Beijing er allerede begyndt at optræde mere aktivt på den internationale scene for at beskytte sine interesser – og gør det mere selvsikkert, velvidende at den har økonomisk slagkraft. Og da Kinas udenrigspolitiske mål ofte ikke stemmer overens med de amerikanske – som eksempelvis i Iran, som Beijing ikke vil sanktionere for Teherans nukleare program – devalueres Washingtons styrke.

Kina påvirker også finansmarkederne. Kinesisk eksport sammen med fortsatte store udenlandske investeringer i landet har skabt et enormt kapitaloverskud. Indtil for nylig investerede Kina hovedsageligt det overskud i amerikanske statsobligationer. Men nu flyder pengene ud til næsten alle egne af verden og er med til at holde gang i modtagerlandenes økonomi.

Kinas udfordring
USA er fortsat et stort eksportland for Kina, og hvis der er en amerikansk recession, vil det selvfølgelig skade den kinesiske eksportsektor. Men ikke i så stor grad som tidligere.

Kina og andre asiatiske lande eksporterer nu mere til EU end til Amerika. Og Kinas eksport til andre fremadstormende økonomier vokser endnu hurtigere. I større og større omfang indgår de amerikanske forbrugere ikke i ligningen.

Kinas voksende indflydelse betyder naturligvis, at verden nu bliver langt mere følsom over for den økonomiske udvikling i Kina. Og den kinesiske økonomi står overfor store udfordringer: overophedning, stigende inflation og et fortsat for lille forbrug blandt kineserne. Og Vestens trusler om større protektionisme udløst af Kinas opsvulmede handelsoverskud.

Men der er ingen umiddelbare tegn på, at den kinesiske økonomi nærmer sig en krise.

Den amerikanske økonomis indflydelse er fortsat stor, men hvis Kina fortsætter med den samme hastighed, giver det verdensøkonomien et mere stabilt fodfæste til at kunne bevæge sig fremad. Også selvom USA nyser.

mago@information.dk
Citat slut

Join the InvestorsHub Community

Register for free to join our community of investors and share your ideas. You will also get access to streaming quotes, interactive charts, trades, portfolio, live options flow and more tools.