cybertrader

[zailor]

Når en sådan række af uheldige omstændigheder spiller sammen:
Stigende oliepriser har udløst spekulationer om en ny olie-krise svarende til den vi oplevede i 70’erne. Så galt går det ikke, men frygten for et økonomisk sammenbrud på grund af stigende oliepriser kan være galt nok. Det kan medføre panikløsninger som i sig selv, hvor grundløse de end er, kan blive kostbare for samfundet.

Baggrunden for den aktuelle bekymring er som i 70’erne en kombination af faktuelle forhold, lobbyisme fra kommercielle interessegrupper og budskaber fra en kreds af forskere der fejlagtigt mener at verdens oliereserver udtømmes inden for en kortere årrække.

Det faktuelle er at der på grund af Irak-krigen er øget usikkerhed om olieforsyningerne fra Mellemøsten. Det får de olieimporterende lande i Europa, USA, Japan og Kina til at øge deres sikkerheds- og reservelagre. Verdens tankskibsflåde er fuldt beskæftiget enten med at sejle med olie eller ved at fungere som flydende olielagre. Oliehamstringen er sket samtidig med en sæsonbestemt opfyldning af de almindelige lagre. Der har også i en periode været uro i Nigeria og Venezuela som har begrænset eksporten fra disse to lande. Endnu et faktuelt forhold er at verdensøkonomien er inde i et opsving. Det betyder et øget energiforbrug.

Hvor længe disse faktuelle forhold varer ved, kan ingen sige med sikkerhed, kun at de ikke er vedvarende og en del af dem er med sikkerhed kortvarige. Omvendt ser konflikterne i Mellemøsten ud til at være langvarige.

Energiselskaber som oliebranchen, vindkraftindustrien, kernekraftindustrien og andre energiproducenter suppleret med miljøindustrien har en fælles interesse i at få forbrugerne til at betale højere priser for energi. En del af dem, som den danske vindmølleindustri, lobbyer for yderligere statsstøtte til udvikling af nye energikilder og til fremme af en teknologi der begrænser energiforbruget og mindsker forureningen. Det er en udvikling som er ønskværdig og som fortjener offentlig støtte i et vist omfang. Det er blot vigtigt at der ikke handles i panik og etableres energiforsyningssystemer som ikke er økonomiske ved de moderate oliepriser som vi får igen.

De forskere der mener at oliealderen nu nærmer sig en afslutning, er i et vist omfang de samme som i 70’erne hævdede at olieforsyningerne ville gå hastigt ned fra midten af 80’erne. 1985 blev det år hvor oliepriserne i stedet faldt markant fordi forsyningerne oversteg forbruget. Budskabet og argumenterne er de samme som den gang, verdens oliereserver nærmer sig en udtømning hedder det. Blot er det nu i 2007 eller deromkring hvor det efter sigende skulle gå nedad med olieforsyningerne.

De forskellige interessegruppers budskaber trænger let igennem medierne for de færreste journalister har indsigt i hvad der foregår. De mediefolk der lærte lektien i 70’erne og 80’erne er på pension eller orker ikke at blande sig. Derfor har dommedagsprofeterne let spil. For en del medier, politikere og forskere er det en del af deres natur at sætte større fokus på det der er eller kan gå galt end på den nøgterne analyse. En side af sagen er at alle tre grupper kan have økonomiske og politiske interesser i panikken.

Når en sådan række af uheldige omstændigheder spiller sammen, opstår der et spekulativt pres på oliepriserne der så i en kortere eller længere periode presses op. Det kan vare måneder eller år, men olieprisen kommer ned igen.

Der er ingen der i dag med sikkerhed kan udtale sig om hvor megen olie der endnu gemmer sig i jordens undergrund. Endnu mindre sige noget sikkert om hvor lang tid den olie der er fundet og vil blive fundet, kan række til. De der påstår at de kan, er enten naive eller taler mod bedre vidende. Min personlige erfaring fra 70’erne og 80’erne er at det første er mere udbredt end det sidste.

Man kan med sikkerhed sige at olien er en endelig ressource, men det betyder ikke at olien slipper op. Det sandsynlige er at der er olie i endog meget store mængder ud over det der allerede er fundet. Det Kaspiske Hav og regionen omkring rummer sandsynligvis reserver på niveau med Saudi-Arabien. Olieselskabet BP offentliggjort den 15. juni 2004 sin årlige vurdering af verdens energimarked, BP Statistical Review of World Energy 2004. Heraf fremgår det at verdens kendte oliereserver i dag er større end nogensinde tidligere. Og at væksten i de kendte oliereserver fortsat overstiger væksten i forbruget. Det gav ikke overskrifter eller indslag i de danske dommedagsdyrkende medier.